Vandreruter

Danmarks måske
smukkeste vandreruter

På vandre- og cykelture omkring Hadsten, Lerbjerg, Langå – her åbner der sig et bølgende landskab hvor fredfyldte enge i et kuperede terræn, varierede natur danner rammen for mindeværdige stunder. Med sine hyggelige landsbyer inviterer området til dejlige vandre- og cykelture for store og små i alle aldre. Der er derfor god grund til at smøre madpakker og drage ud i naturen. Vi vil gøre vores til at der er større grund til, at komme ud og få frisk luft i vores smukke natur, vi vil gør det muligt at lave mad over bål, vi vil tilbyde overnatning under åben himmel. Grib kikkerten og hank op i svampekurven.

Dyreliv rundt om
vores søer

Det kan godt betale sig at sætte lidt ekstra tid af når du besøger Fiskeparken Svejstrup. Søerne er også tilholdssted for en lang række fugle. Fugle der enten trækker gennem landet om foråret og efteråret, mens andre lever omkring søen året rundt. Skrubtudsen ser vi også en del til, når de kommer frem i april måned.

Store flotte fasaner, svaner, ræve, rådyr, odder, grævling – du kommer til at befinde dig midt i naturen! Det er en god ide at medbring sin insekt bog, for søerne har det hele, der er dansemyg, kardinabiller, mosaikguldsmede. Når man går omkring søerne, vil du helt sikkert også observere egern, skov- og halsbåndmus, hare og pindsvin.

Bidstrup Gods ligger i det smukke, 
østjyske bakkelandskab,
kun 30 km nord for Århus.

Godset omfatter skov- og landbrug på ca. 1.000 ha og et stort, fredet gårdanlæg med oprindelse i 1500-tallet.
Skovene er anlagt 4 markerede vandreruter. Ruterne er etableret i samarbejde med Naturfredningsforeningen og Favrskov kommune og har fri adgang for alle i dagtimerne.

To af ruterne udgår fra Bidstrup hovedgård. Ved Bidstrupvej er der et oversigtskort og foldere med ruteanvisning. En tredje rute, ”gravhøjsruten” løber i Essendrup Skov ved Hadstenvej. Denne rute passerer 12 bronzealderhøje i et smukt og varieret skovterræn. Den sidste rute udgår fra Voer Mølle ved Voermøllevej-Skovmøllevej (8370 Hadsten). Også her er opsat oversigtskort og en kasse med foldere om turen.

ESSENDRUP SKOV

Natursti ved Laurbjerg, mellem Langå og Hadsten, 10 km nordvest for Hadsted. Sti på 2,5 km.
Du er gæst på lodsejerens private ejendom, og sporet er åbent for færdsel til fods.
Sporet kan delvist være trampestier, og derfor kan årstiden og planternes vækst
påvirke passagen. Pas på naturen!

Lysnet Bakken

Den 131 meter høje Lysnet Bakke ligger på grænsen mellem Randers og Favrskov kommuner. Bakken består af plastisk ler, der blev aflejret i Tertiærtiden for 40-50 millioner år siden. Lysnet ligger cirka 10 km sydvest for Randers på grænsen mellem Favrskov Kommune og Randers Kommune, og er begge kommuners højeste punkt. Lysnet er det niende højeste punkt i Danmark.